Tandblegning hos specialister
Vigtig information, før du vælger at få tandblegning på klinikken i Greve nær Solrød Strand og Karlslunde.
Denne information er lavet for at give dig de bedste forudsætninger, før du vælger tandblegning.
Alle spørgsmål, du måtte have vedrørende procedurerne ved blegning af tænder, skal du endelig stille os.
Tandblegning er designet til at lysne misfarvede tænder ved hjælp af hydrogen peroxide gel og en specialdesignet lampe. Blegegel, sammen med lampen, er designet til at blege dine tænder så meget og så hurtigt som muligt. Under blegeproceduren pålægges blegegeleen på dine tænder og udsættes derefter for lys fra lampen i 4 x 15 minutter.
Under hele behandlingen vil du have en plastikholder i munden, der skal hjælpe dig med at holde munden åben, og dine gummer, læber og tunge vil være dækket af med gaze for at sikre, at du kun får blegegel på tænderne. Solcreme faktor 30 påsmøres dine læber, og du får briller på med ultraviolet filter.
Der findes andre metoder til at blege dine tænder. Dette kan vi informere dig om.
Hvad koster en tandblegning?
Prisen for afblegning af tænder bestemmes af din tandlæge.
Såfremt der er yderligere tillæg for behandlingen, vil du blive informeret herom.
Bivirkninger ved tandblegning
Resultatet af en tandblegning varierer, og det er afhængigt af mange omstændigheder. Næsten alle naturlige tænder vil blive lysere efter blegningen, for de flestes vedkommende med rigtig godt resultat.
Tandblegning kan ikke lysne kroner, broer, proteser og plastfyldninger.
Folk med gullige eller gullig-brune tænder er mere modtagelige over for tandblegningen end folk med grålige eller grå-blå tænder. Tænder med mange forskellige misfarvninger, hvide spotlæsioner og dental flourose er sværere at blege og kræver ofte flere blegesessioner eller kan slet ikke lysnes.
Det anbefales ikke at få bleget tænderne, hvis du har mange huller. Her findes der bedre alternativer.
Tandblegning anbefales ikke til gravide eller ammende, lysfølsomme personer, patienter med igangværende stråle-, eller kemoterapi, sukkersygepatienter eller hjertepatienter.
Lampen afgiver ultraviolet stråling (UVA+UVB) og patienter, der får medicin, som øger lysfølsomheden, skal kontakte egen læge før behandling. Hvor meget lysere tænderne kan blive, kan vi desværre ikke forudsige.
Komplikationer under/efter tandblegning
Tandblegning er normalt en helt sikker måde at lysne dine tænder på. Personalet hos Strandvejens Tandlægeteam i Greve er alle uddannede i at udføre tandblegningen, men der kan forekomme komplikationer.
- Følsomme tænder det første døgn efter blegningen
Dette er normalt og milde symptomer som forsvinder indenfor de første par dage. Personer med følsomme tandhalse, tilbagetrukket tandkød, blotlagte rodoverflader, utætte fyldninger og slidt emalje generelt, kan opleve at følsomheden tiltager og varer i en længere periode.
- Inflammation i gummer/tandkød/læbe
Dette ses såfremt der har været en lille lækage i afdækningen, som har tilladt lys eller gel direkte på det inflammerede område. Inflammationen er som regel midlertidig og forsvinder efter 4-5 dage men kan vare længere afhængig af hvor meget gel/lys det pågældende område har været udsat for.
- Tørre/sprunkne læber
Behandles med læbepomade og/eller vitamin E-creme.
- Tandbørsteskader også kaldet usurer
Dette kan ses/føles som små hylder på tanden ved overgangen til tandkødet og er ofte mørkere, fordi emaljen mangler. Således kan blegegeleen nemmere trænge igennem tanden og ind til nerven, hvilket kan give stærke smerter. I sådanne tilfælde bør man ikke få udført laser tandblegning.
Resultat af tandblegning
Når din tandblegning er afsluttet, vil dine tænder se noget lysere ud end det endelige resultat på grund af udtørring af tænderne under blegeproceduren. Efter ca. 14 dage vil farven på dine tænder være stabil.
Blegningen er dog ikke permanent, og såfremt man ønsker at bevare det resultat, man har opnået, kan man vedligeholde lysningen med hjemmeblegning.
Det er meget vigtigt, at man ikke indtager væske/mad med farvestoffer i de første 14 dage efter en tandblegning. Dette gælder også rygning. Undgå kaffe, the, ketchup, rødvin, mørke bær, mørk øl og røde saucer. Hvis du er i tvivl om, hvad der kan misfarve, så spørg endelig.
Da det ikke er muligt at beskrive samtlige risikofaktorer, er listen af komplikationer ikke fyldestgørende.
Kontakt os på telefon 43 90 80 70 eller e-mail info@tandfeer.dk, hvis du ønsker at bestille tid til en tandblegning.